Pragmatics er flyttet og jeg er kommet ind på Bretteville at sidde. Bretteville er et vækstcenter, et sted for iværksættere og virksomheder der beskæftiger sig med digitalt indhold. Stedet er rammen for en række mindre virksomheder, som beskæftiger sig med webudvikling, digital kunst, kultur, spiludvikling og nogle andre mindre nicheområder.
Pragmatics beskæftiger sig med webudvikling og jeg har personlige interesser indenfor digital kunst så derfor var Bretteville et godt match og et fint sted at komme hen at sidde. Den fremtidige besøgsadresse for Pragmatics er derfor:
DK-9000 Aalborg
Du kan selvfølgelig finde adressen og finde vej til Brettevillesgade på Vejbasen.
Det er fint at flytte det daglige arbejde ud fra privaten, og ind på et "kontor". Der er mange fordele ved dette. Det er nemmere at adskille arbejde og fritid. Der sidder andre virksomheder, hvilket giver mulighed for sparring, samarbejde og udvidelse af netværket. Men den væsentligste ting for mig er, at der er nogle folk at socialisere med.
Grunden til at jeg skriver "kontor" i sitationstegn, er at jeg opfatter stedet som kontoret, hvor jeg tager hen for at arbejde. Men jeg har blot lejet en skrivebordsplads herinde. Så den mere korrekte betegnelse burde måske være "skrivebordet" eller "pinden". Men jeg opfatter nu pladsen som mit (væg-løse) kontor, og kommer nok til at betegne det sådan fremover.