Så er første uge som iværksætter snart overstået, så jeg tænkte at det var tid til at reflektere lidt over situationen. Det er været en fantastisk, men også lidt underlig uge.

Det var virkelig (vid)underligt mandag morgen at tænde op for den bærbare, som jeg har gjort så mange gange før. Jeg plejer bare at tænde op efter fyraften, kørende på halv blus, men nu sad jeg der en mandag morgen fuld af energi (tro det eller ej), og kunne i pricippet lave hvad jeg havde lyst til. Wauu! Nu kunne jeg bruge tiden på de projekter jeg har gået og arbejdet med så langt tid, og nogle af de opgaver som jeg tidligere havde ventet med fordi de var for tunge til at klare på halv kraft ovenpå en arbejdsdag i lønmodtagerens tegn. Men, mit mangeårige virke som lønmodtager stadig sidder i mig. Jeg har lidt svært ved at forstå, at jeg nu selv kan styre slagets gang herhjemme fra min egen pind, og der kommer nok til at gå lidt tid inden jeg fuldstændig har vænnet mig til tanken.

Opstarten har været på rigtig kælder- eller garage-manér. Selvom jeg hverken har kælder eller garage, så er faciliteterne ret begrænsede. Jeg sidder med en bærbar i privaten og en netforbindelse til omverden. Det synes jeg er et meget enkelt setup, men det dækker hvad jeg skal bruge i øjeblikket.

Et af de mere underholdende højdepunkter i ugen, var da jeg sendte mine gamle arbejdskollegaer en lille sommerhilsen, en slags status-rapport om du vil. Selvom den ikke var 100% autentisk så kunne jeg ikke helt lade være... så da solen stod højst på himlen:

Iværksætter på første uge

Heldigvis kan de klare det, og plejer ikke selv at holde sig tilbage på den front... Nå arbejdet kalder, jeg må tilbage og lave noget.

God weekend!