Jeg havde tidligere hørt om at folk der har problemer med at deres post forsvinder. Musikanmeldere som kun modtager en rekordlav procentdel af deres post i CD-størrelse. Men jeg har aldrig selv haft problemer med post der forsvinder - indtil for nogle måneder siden. To gange indenfor de sidste par måneder har jeg oplevet at forsendelser er forsvundet i Post Danmarks varetægt. Og jeg er vist ikke den eneste der har problemer med Post Danmark...

Første gang var under bestilling af nogle togbilletter til en tur til Tyskland. Jeg havde bestilt billetter til hos DSB rejsebureau, men billetterne dukkede aldrig op, men det gjorde den kuvert de var sendt i til gengæld - billetterne var bare forsvundet hos Post Danmark, hvor de på en eller anden måde var smuttet ud af kuverten uden at Post Danmark havde gjort opmærksom på det.

Anden gang var i denne uge. Jeg havde tabt nogle plastikkort på en parkeringsplads. En kvinde finder kortene, ringer til min kone og aftaler at hun sender dem med posten. Meget venligt af kvinden! Jeg venter og venter på posten, som dukker nogle dage senere op end forventet. Jeg ser at posten har været åbnet, og konstaterer at nogle af kortene mangler. Post Danmark har denne gang lagt en følgeseddel ved, hvor de fortæller at forsendelsen har været beskadiget.

Jeg synes at, det er utroligt uheldigt de oplevelser jeg har med Post Danmark, og søger lidt på nettet, men finder ud af at jeg ikke er den eneste, der har oplevet problemer med Post Danmark.

Jeg har derfor oprettet en side hvor man kan bedømme post og fragtfirmaer og jeg har denne gang selv givet en bedømmelse af Post Danmark. Og jeg vil hermed opfordre alle andre til også at gå ind og dele deres erfaring med Post Danmark og evt. andre post og fragtfirmaer.